Kom godt i gang
Hvordan bliver jeg kunde
Du kan kun blive kunde via vores hjemmeside, da vi er en onlineforretning. Det betyder dog ikke, at vi ikke har en kundeservice, for det har vi. Og de sidder klar til hjælpe dig på 50 400 500.
Klik på fanebladet ’Bliv kunde’ og udfyld de nødvendige oplysninger, blandt andet dine personlige oplysninger. Og da vi validerer din adresse op i mod CPR-registeret – dette sker automatisk – skal du have dit CPR-nummer klar.
Du skal også oplyse din e-mail adresse, da vi sender dig din kvittering via e-mail.
I indkøbskurven til højre, kan du se, hvilke varer du har købt. Udover vores taletidsprodukter kan du tilkøbe taletid og guldnumre. Ønsker du at ændre dit køb, skal du blot gå tilbage til det step, hvor du ønsker at ændre din bestilling. Herefter opdateres indkøbskurven automatisk.
Når du har indtastet dine kortoplysninger på betalingssiden og klikket Gennemfør køb, bliver dit køb registreret. Dit SIM-kort modtager du med posten inden for 5 arbejdsdage.
Læs mere om fortrydelsesret, reklamationer m.m. under vores NanoMobils vilkår
Bemærk!
At hvis du ønsker at flytte dit nummer med til NanoMobil, så skal du oplyse dit SIM-kort nummer. Det finder du på dit SIM-kort, der sidder i telefonen.
Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge
Du har mulighed for at betale med Dankort, VISA, VISA Electron, Eurocard/Mastercard, JCB og Diners. Det gælder både når du opretter dig som kunde eller tanker taletid.
Ved udlandstelefoni bliver du tilmeldt BetalingsService, og din regning betales via den konto du oplyser.
Om nummerflytning
Når du flytter dit nummer med til NanoMobil, sørger vi for alt det praktiske omkring opsigelse og kontakt til dit nuværende teleselskab. I enkelte tilfælde er det ikke muligt at ordne det elektronisk. I disse tilfælde fremsender vi en Fuldmagt med e-mail. Dette foregår automatisk. Skulle du have brug for at få tilsendt en ny, skal du ringe til kundeservice på 50 400 500.
Hvis du flytter dit nummer til NanoMobil fra et andet selskab, bliver dit abonnement hos os først aktiveret, når dit nummer er blevet flyttet. Det betyder at du ved oprettelse betaler oprettelsesprisen, men din periode (31 dage) starter først, når dit nummer er flyttet. Sådan du får en fuld periode for din første betaling.
Bliv kunde på 48 timer
Nu er det slut med at vente i uger på, at dit nummer frigives fra dit nuværende selskab. Nu flytter vi dit nummer fra den ene dag til den anden. Alt du skal gøre, er at BLIVE KUNDE så klarer vi flytningen og sørger for, at opsige dit gamle abonnement. Hele processen tager max. 48 timer. Læs praktisk info i vores vilkår
